<p>Ambitionen om at have en positiv indvirkning på planeten motiverer os til at arbejde på at løse globale udfordringer med vand. Vi støtter FN's bæredygtighedsmål gennem vores projekter i samarbejde med kunder og partnere i hele verden. Fra at udvikle havvindmølleparker til at beskytte byer mod oversvømmelser, beskytte kyster mod erosion og berige biodiversiteten i vand.</p>


Forsiden

Indlæs flere

Ny rapport fra DHI understøtter løsninger til at begrænse PFAS og andre skadelige stoffer i at sprede sig til vandmiljøer
 
PFAS, eller per- og polyfluoralkylstoffer, er meget udbredte, langvarige kemikalier. De kaldes også evighedskemikalier, fordi de nedbrydes meget langsomt. PFAS er blevet fundet i vand, luft, fisk og jord over hele verden. I de seneste år har videnskabelige undersøgelser vist, at PFAS er forbundet med skadelige virkninger på både miljø og menneskers sundhed. Som følge heraf er der stigende offentlig og politisk bekymring over spredningen af PFAS og andre miljøskadelige stoffer, ikke mindst i grundvand og vandmiljøer.
 
Danmarks største spildevandsselskab BIOFOS bad DHI om at spore kilderne til PFAS og andre miljøskadelige stoffer i oplandet i 15 kommuner i Storkøbenhavn sammen med de 15 oplandskommuner. Undersøgelsen viste, at to affaldshåndteringsselskaber var kilderne bag 40 % af PFOS (perfluoroctaansulfonsyre, en del af PFAS) fundet på et renseanlæg.
 
 
Udfordring
Der er tusindvis af PFAS-kemikalier, og de er uundgåelige i forbruger-, kommercielle og industrielle produkter. Da de nedbrydes meget langsomt, samler disse såkaldte evighedskemikalier sig i miljøet. I de seneste år har videnskabelige undersøgelser vist, at PFAS er forbundet med skadelige virkninger på både miljø og menneskers sundhed. Som følge heraf er der stigende offentlig og politisk bekymring over spredningen af PFAS og andre miljøskadelige stoffer, ikke mindst i grundvand og vandmiljøer, og spildevandsselskaber står over for strenge miljøkrav til udledninger af PFOS og PFAS. Imidlertid kan det være udfordrende at vide, hvor man skal begynde, og hvordan man mest effektivt kan begrænse spredningen af disse skadelige stoffer.
 
Spildevandsselskaberne undersøger aktivt, hvordan de kan sikre, at PFAS ikke spredes til vandmiljøer gennem deres renseanlæg, men det er både komplekst og dyrt at fjerne PFAS på renseanlæg i fortyndede strømme. Det er derfor mere omkostningseffektivt og effektivt at minimere spredningen af PFAS direkte ved kilden i den koncentrerede strøm.
 
BIOFOS havde konstateret, at koncentrationen af 15 miljøskadelige stoffer var højere end det tilladte i de europæiske og danske miljøkvalitetsstandarder i udløbet fra selskabets tre renseanlæg i regionen. I 2020 ønskede BIOFOS derfor at kortlægge deres eksisterende viden og data om disse miljøskadelige stoffer, som inkluderede PFAS. Fremgangsmåden var en såkaldt tør kildeopsporing i oplandskommunerne. Fremgangsmåden kaldes tør, fordi den består i at indsamle eksisterende data, i dette tilfælde oplysninger fra de 15 oplandskommuner om virksomheder i regionen og kontroldata. Konklusionen var, at der var mangel på mere dybdegående viden om flere af de miljøskadelige stoffer, der blev identificeret i spildevandet, herunder PFAS og tin.
 
Løsning
 
BIOFOS besluttede derfor at iværksætte en mere omfattende kildeopsporingsundersøgelse med støtte fra DHI's eksperter. Denne gang var fremgangsmåden en våd kildeopsporing, hvor der tages prøver. Det overordnede formål med undersøgelsen var at indsamle mere information om kilderne til de miljøskadelige stoffer som et første skridt i at reducere udledningen af disse stoffer til spildevandet.
 
Prøver blev taget fra 30 virksomheder i ni valgte brancher i oplandet til BIOFOS’ tre rensesanlæg. De valgte brancher var: affaldsdeponeringspladser, affaldsbehandlingsvirksomheder, asfaltproduktion, industrielle vaskerier, laboratorier, bilvaskfaciliteter, faciliteter til tog-/bus-/lastbilvask, brandøvelsespladser, forurenet grundvandsoprensning og byggeri-afvanding.
 
Til prøvetagning anvendte DHI's eksperter passiv prøvetagning, SorbiCeller™. Denne metode tillader en tids- og omkostningseffektiv prøvetagning over længere perioder, hvilket resulterer i mere langsigtede repræsentative værdier, end hvad der er muligt med konventionelle kortsigtede målinger.
 
Følgende analyseparametre var inkluderet i kildeopsporingsprogrammet:
 

Seks metaller: bly, kobolt, kobber, kviksølv, tin, zink
Bisphenol A
DEHP
15 PAH: Naphthalen, Acenaphthen, Acenaphthylen, Fluoren, Phenanthren, Anthracen, Fluoranthen, Pyren, Benzo(a)anthracen, Chrysen/Triphenylen, Benzo(b+j+k)fluoranthene, Benzo(a)pyren, Indeno(1,2,3-cd)pyren, Dibenz(a,h)anthracen, Benzo(g,h,i)perylen
12 PFAS: PFBA, PFBS, PFPeA, PFHxA, PFHxS, PFHpA, PFOA, PFOS, 6:2 FTS, PFOSA, PFNA, PFDA

 
Undersøgelsen viste, at to affaldshåndteringsvirksomheder var kilderne til ca. 40 % af PFOS-udledningen til et af BIOFOS’ rensesanlæg. Affaldsbehandlingsvirksomheder er generelt de største kilder til PFAS og en række andre miljøskadelige stoffer i de tre renseanlæg i Københavnsområdet.
 
Resultater
Undersøgelsen, der blev iværksat af BIOFOS og de 15 oplandskommuner, har givet disse kommuner et værktøj til identifikation af de største kilder til PFAS-forurening i deres kommune. De har nu også et dataunderbygget grundlag for dialog med affaldshåndteringsvirksomhederne.
 
Da PFAS er et såkaldt "evighedskemikalie" og almindeligt anvendt i forbrugerprodukter, vil affaldsbehandlingsanlæg sandsynligvis fortsat være store kilder til PFAS-spredning i fremtiden, uanset om der indføres et forbud mod fremtidig brug af kemikaliet. Jo før kilderne til PFAS identificeres, jo hurtigere kan der træffes foranstaltninger til at begrænse spredningen af disse miljøskadelige stoffer. Mindst en af de pågældende affaldsdeponeringspladser overvejer i øjeblikket at teste PFAS-rensningsmetoder.
 

Idenitifikation af de største kilder til PFAS-udledning til renseanlæg
Grundlag for dialog med affaldshåndteringsvirksomhederne om at reducere udledning af PFAS og andre miljøskadelige stoffer
Forbedret grundlag for stærkere beskyttelse af vandmiljøer på længere sigt



Metocean-undersøgelse reducerer designrisikoen ved verdens første energiø i Nordsøen
 
Danmark er på vej til at øge sin produktion af havvindenergi med en klimaaftale fra 2020, der igangsatte realiseringen af verdens første to energiøer, som vil forbinde og distribuere strøm fra omkringliggende havvindmølleparker til flere lande. Den største af de to planlagte energiøer vil være beliggende i Nordsøen, som er hjemsted for nogle af de bedste vindforhold for havvindenergi i verden. Energinet fik til opgave af Energistyrelsen at igangsætte lokationsundersøgelser som en del af forberedelsen til, at en energiø og havvindmøllerparker skulle placeres i den danske del af Nordsøen. Som del af undersøgelserne var der behov for en metocean-undersøgelse som del af lokationsvurderingerne og til belysning af designet af energiøen.
 
Udfordring
Energinet er Danmarks nationale transmissionsoperatør for elektricitet og naturgas, og de udvikler og driver el-infrastrukturen for de to kommende energiøer. Nordsøenergiøen har en planlagt kapacitet på 3 GW i 2033, med potentiale for udvidelse til 10 GW - nok til at dække elforbruget i 10 millioner husstande. Havvindmølle-generatorer vil omringe den kunstige ø, som skal opføres på en lavvandsbanke ca. 90-100 km ud for Jyllands vestkyst.
 
Energinet ønskede at sikre en sikker konstruktion og anmod derfor om en detaljeret metocean vurdering, der dækker udviklingsområdet for den kunstige ø og de omkringliggende vindmølleparker. Denne metocean vurdering vil blive brugt som grundlag for udbudsdesignet af energiøen, såvel som i senere analyser og designfaser af øen og kabelkorridorer.


På vej mod en fremtid uden plastikforurening

Prognoser for plastikaffaldsmængder i floder understøtter politikudvikling og fremmer handling til at stoppe plastikforurening
 
Plastikforurening er et af de mest presserende miljøproblemer, verden står over for i dag. De hurtigt stigende niveauer af plastproduktion og efterfølgende forurening har negativ indflydelse på de miljømæssige, sociale og samfundsøkonomiske dimensioner af bæredygtig udvikling. I 2022 vedtog FN's medlemsstater en historisk resolution om at udvikle en international retligt bindende aftale om at stoppe plastikforurening, herunder i havmiljøet, inden 2024. UNEP-DHI Centre on Water and Environment støtter FN's Miljøprogram (UNEP) i bestræbelserne på at bremse plastikforurening ved at udvikle digitale løsninger til at estimere plastikforurening i floder og ferskvandsøkosystemer samt smidiggøre processer for informationsdeling på tværs af organisationer og nationer.
 
Udfordring
For at tackle plastikforurening og håndtere plastik i hele livscyklussen fra kilde til hav er der behov for at se på plastikkens transportveje: floderne. Forskning indikerer, at verdens floder er en stor bidragsyder til plastikforurening i havene, og understreger behovet for aktive og målrettede interventioner i flodsystemer for at forhindre yderligere skade på miljøet. Ved at forstå, overvåge og forudsige strømmen af plastik i floder vil politikere vide, hvor der er behov for øjeblikkelig handling, så løsninger hurtigt kan blive en integreret del af kampen mod plastikaffald.
 
I overensstemmelse med den nye FN-resolution "Stop plastikforurening: Mod et internationalt retligt bindende instrument" hjælper UNEP lande med at opbygge deres kapacitet til succesfuldt at bekæmpe plastikforurening, også i havmiljøet. Dette arbejde omfatter udvikling af løsninger, der kan hjælpe med at forudsige plastaffaldsmængder i floder, spore deres ruter og dermed guide de nødvendige forbedringer i politikker og handlinger på land. Samtidig var der behov for at lette informationsdeling og dialog blandt interessenter gennem bedre adgang til data og god praksis for bekæmpelse af plastikforurening.
 
Løsning
UNEP-DHI støtter UNEP i to nøgleaktiviteter:
 

Udvikle en model til at estimere plastikforurening i floder og ferskvandsøkosystemerVed at forstå, overvåge og forudsige strømmen af plastik i floder kan man identificere, hvor problemet er, hvor det stammer fra, og hvordan man bedst kan intervenere. Baseret på DHI's Global Hydrological Model udviklede UNEP-DHI en model, der er i stand til at identificere kommende ferskvandsknudepunkter og steder med akkumulering af plastik op til ni måneder i forvejen og omfatter alle større flodsystemer i verden. Ved hjælp af estimater af, hvor meget plastik der kommer ind i floderne hver dag, samt feltdata om plastikmængder som modelinput, laves der simuleringer af plastikakkumulering for over 870.000 punkter langs floderne over hele verden. Modellen er tilgængelig for lande, når de har brug for at vurdere status for plastikforurening i floderne med henblik på at identificere og prioritere interventioner som en del af processen med at udvikle handlingsplaner. Modellen kan også hjælpe med at overvåge fremskridt i næsten realtid til at vurdere effekten af interventioner og politikker.
Understøtte udviklingen af ​​GPML Data Hub for at lette deling af information og bedste praksisSamarbejde er afgørende for effektivt at håndtere marint affald og plastforurening. UNEP-DHI støtter også UNEP i udviklingen af ​​GPML Data Hub i platformen Digital Platform of the Global Partnership on Plastic Pollution and Marine Litter (GPML). Oplysninger om centrale data, politikker og teknologier til at bekæmpe plastforurening stilles til rådighed på tværs af hele plastcyklussen gennem den digitale platform, der dækker plastcyklussen fra oprindelse til påvirkning. Denne omfattende dataplatform giver interessenter på alle niveauer - globalt, regionalt, nationalt og lokalt - nem adgang til udvalgte data i form af mere end 130 indikatorer. Datasæt stilles til rådighed på en måde, der er let forståelig for beslutningstagere og understøtter dermed udviklingen af belyste handlingsplaner.

 
Resultater
Mulighed for kvantificering af plastforurening i ferskvandssystemer kan være med til at identificere og implementere relevante indgreb og politikker, der kan gøre en ende på platsforurening, ikke kun for at følge FN-aftalens udformning, men for at gavne miljøet.
 

Styrket national kapacitet til identifikation af plastforureningskilder i floder og ferskvandsøkosystemer
Bedre adgang til information og god praksis til bekæmpelse af plastforurening, herunder i det marine miljø
Forbedret evne hos landene til at udarbejde planer og informere handling, der skal gøre ende på plastforurening


ÆGIR-dataportalen formidler resultater fra marine og landbaserede undersøgelser og understøtter operationel planlægning af verdens længste sænketunnel
 
Femern Bælt-tunnelen er et af Danmarks største infrastrukturprojekter og verdens længste sænketunnel, der forbinder Femern i Tyskland med Lolland i Danmark. Under opførelsen både på land og til havs i danske og tyske farvande vil Femern Bælt-tunnelen forkorte rejsetiden markant og styrke forbindelserne mellem Skandinavien og Europa, når den står færdig i 2029. Femern A/S er af Transport- og Boligministeriet blevet pålagt at stå for planlægning, konstruktion og drift af den 18 km lange tunnel. Der er behov for at overholde miljømæssige forpligtelser, sikre bæredygtigt arbejde og kommunikere miljøovervågningsresultater til myndighederne. En dataportal hjælper med at lette interaktionen mellem interessenter og give et transparent overblik over miljødata i forbindelse med tunnelkonstruktionen.
 
Udfordring
Respekt for naturen og miljøet er afgørende i opførelsen og den endelige drift af Femern Bælt-tunnelen. Da projektet krydser grænser, skal Femern A/S sikre, at der tages højde for både tysk, dansk og europæisk miljølovgivning.
 
For at sikre fuld gennemsigtighed i projektet havde Femern A/S brug for en platform til at synkronisere, kommunikere og offentliggøre forskellige overvågningsdata erhvervet fra miljøundersøgelser og -vurderinger. Platformen skulle kunne fungere som et bibliotek af miljødata, der er lettilgængelige for både forskere, myndigheder og offentligheden. Tidligere havde Femern A/S en simpel datafremvisning, men manglen på interaktive funktioner gjorde det svært for interessenter at visualisere de tilgængelige data.
 
Løsning
Miljøpåvirkninger fra store projekter kan mindskes gennem omhyggelig planlægning og implementering af byggearbejdet. Og adgang til miljødata af høj kvalitet og nøjagtighed er afgørende.
 
DHI-teamet har ydet support til Femern Bælt-tunnelprojektet i over 10 år. Som konsortiumleder for Fehmarnbelt Environmental Monitoring and Consultancy (FEMO) har DHI sammen med partnere designet og gennemført miljøkonsekvensvurderinger omkring natur og vandmiljøer inden for det planlagte byggeområde. Opgaverne inkluderer marin overvågning, overvågning og undersøgelser af sedimentudslip, modellering og undersøgelser i forhold til hydrografi, marin bentisk flora og fauna, fugle, havpattedyr samt kyst- og havbundsforhold for at sikre overholdelse af myndighedernes grænseværdier.
 
Femern A/S havde brug for at gøre ovennævnte miljødata mere lettilgængelige for alle interessenter. For at imødekomme dette behov udviklede DHI dataportalen ÆGIR for at hjælpe Femern A/S med offentligt at kommunikere, dele og visualisere overvågningsdata og rapporter i forbindelse med miljøundersøgelserne. Dataportalen viser centrale miljødata, herunder:
 

Overvågningsdata: såsom data fra flora-, fauna- og vandundersøgelser, overvågning af havfugle og -pattedyr samt sediment og metocean-målinger
Live data: for eksempel nær-realtidsdata fra DHI's omfattende bøjesystem, der måler hydrodynamiske parametre, ilt, temperatur, uklarhed osv. i hele Femern Bælt-projektområdet.
Betingede krav: for eksempel projektrelateret udsivning af sediment og luftbåren støj



Hvordan et cloud-baseret styringssystem til skibstrafik kan øge havnekapaciteten 
 
Fra sin spæde start har havnen været en stor del af lokalsamfundet og bibeholdt sin position som en vigtig fiskerihavn. Havnen har samtidig udviklet sig økonomisk og er nu en havn, som blandt andet anvendes som servicehavn for den hurtig voksende havvindindustri. Efterhånden som kysthandlen er vokset, er er skibene også blevet større. Derfor er havnen påbegyndt arbejdet, så de kan tage imod større skibe fra 90 meter i længde op til 160 meter takket være et digitalt havnestyringssystem.
 
Udfordring
Hvide Sande Havn er en vigtig del af Nordsøens kystnære handel, hvor der modtages coasters med en total længde på op til 90 m (LOA). Og fartøjerne er fortsat med at vokse gennem tiden.
 
Modtagelsen af stadigt større skibe sker dog ikke uden udfordringer, og en af de største for Hvide Sande Havn er bølgeinducerede skibsbevægelser ved indsejlingen til havnen.
 
Historisk set har havnen brugt en 1 m sikkerhedsafstand mellem skibets køl og havbunden (UKC) som sikkerhedsmargen for skibe op til 90 m i længde (LOA). For at kunne modtage coasters op til 160 m skal denne sikkerhedsmargen revideres for at tage højde for større skibes bevægelser. For eksempel er 0,5 grad af pitch for et skib på 90 m LOA lig med 0,8 m i vertikal bevægelse, sammenlignet med 1,4 m for en LOA på 160 m.


Vores projekter

Udforsk vores projekter