Ny rapport fra DHI understøtter løsninger til at begrænse PFAS og andre skadelige stoffer i at sprede sig til vandmiljøer

PFAS, eller per- og polyfluoralkylstoffer, er meget udbredte, langvarige kemikalier. De kaldes også evighedskemikalier, fordi de nedbrydes meget langsomt. PFAS er blevet fundet i vand, luft, fisk og jord over hele verden. I de seneste år har videnskabelige undersøgelser vist, at PFAS er forbundet med skadelige virkninger på både miljø og menneskers sundhed. Som følge heraf er der stigende offentlig og politisk bekymring over spredningen af PFAS og andre miljøskadelige stoffer, ikke mindst i grundvand og vandmiljøer.

Danmarks største spildevandsselskab BIOFOS bad DHI om at spore kilderne til PFAS og andre miljøskadelige stoffer i oplandet i 15 kommuner i Storkøbenhavn sammen med de 15 oplandskommuner. Undersøgelsen viste, at to affaldshåndteringsselskaber var kilderne bag 40 % af PFOS (perfluoroctaansulfonsyre, en del af PFAS) fundet på et renseanlæg.

Udfordring

Der er tusindvis af PFAS-kemikalier, og de er uundgåelige i forbruger-, kommercielle og industrielle produkter. Da de nedbrydes meget langsomt, samler disse såkaldte evighedskemikalier sig i miljøet. I de seneste år har videnskabelige undersøgelser vist, at PFAS er forbundet med skadelige virkninger på både miljø og menneskers sundhed. Som følge heraf er der stigende offentlig og politisk bekymring over spredningen af PFAS og andre miljøskadelige stoffer, ikke mindst i grundvand og vandmiljøer, og spildevandsselskaber står over for strenge miljøkrav til udledninger af PFOS og PFAS. Imidlertid kan det være udfordrende at vide, hvor man skal begynde, og hvordan man mest effektivt kan begrænse spredningen af disse skadelige stoffer.

Spildevandsselskaberne undersøger aktivt, hvordan de kan sikre, at PFAS ikke spredes til vandmiljøer gennem deres renseanlæg, men det er både komplekst og dyrt at fjerne PFAS på renseanlæg i fortyndede strømme. Det er derfor mere omkostningseffektivt og effektivt at minimere spredningen af PFAS direkte ved kilden i den koncentrerede strøm.

BIOFOS havde konstateret, at koncentrationen af 15 miljøskadelige stoffer var højere end det tilladte i de europæiske og danske miljøkvalitetsstandarder i udløbet fra selskabets tre renseanlæg i regionen. I 2020 ønskede BIOFOS derfor at kortlægge deres eksisterende viden og data om disse miljøskadelige stoffer, som inkluderede PFAS. Fremgangsmåden var en såkaldt tør kildeopsporing i oplandskommunerne. Fremgangsmåden kaldes tør, fordi den består i at indsamle eksisterende data, i dette tilfælde oplysninger fra de 15 oplandskommuner om virksomheder i regionen og kontroldata. Konklusionen var, at der var mangel på mere dybdegående viden om flere af de miljøskadelige stoffer, der blev identificeret i spildevandet, herunder PFAS og tin.

Løsning

BIOFOS besluttede derfor at iværksætte en mere omfattende kildeopsporingsundersøgelse med støtte fra DHI's eksperter. Denne gang var fremgangsmåden en våd kildeopsporing, hvor der tages prøver. Det overordnede formål med undersøgelsen var at indsamle mere information om kilderne til de miljøskadelige stoffer som et første skridt i at reducere udledningen af disse stoffer til spildevandet.

Prøver blev taget fra 30 virksomheder i ni valgte brancher i oplandet til BIOFOS’ tre rensesanlæg. De valgte brancher var: affaldsdeponeringspladser, affaldsbehandlingsvirksomheder, asfaltproduktion, industrielle vaskerier, laboratorier, bilvaskfaciliteter, faciliteter til tog-/bus-/lastbilvask, brandøvelsespladser, forurenet grundvandsoprensning og byggeri-afvanding.

Til prøvetagning anvendte DHI's eksperter passiv prøvetagning, SorbiCeller™. Denne metode tillader en tids- og omkostningseffektiv prøvetagning over længere perioder, hvilket resulterer i mere langsigtede repræsentative værdier, end hvad der er muligt med konventionelle kortsigtede målinger.

Følgende analyseparametre var inkluderet i kildeopsporingsprogrammet:

• Seks metaller: bly, kobolt, kobber, kviksølv, tin, zink
• Bisphenol A
• DEHP
• 15 PAH: Naphthalen, Acenaphthen, Acenaphthylen, Fluoren, Phenanthren, Anthracen, Fluoranthen, Pyren, Benzo(a)anthracen, Chrysen/Triphenylen, Benzo(b+j+k)fluoranthene, Benzo(a)pyren, Indeno(1,2,3-cd)pyren, Dibenz(a,h)anthracen, Benzo(g,h,i)perylen
• 12 PFAS: PFBA, PFBS, PFPeA, PFHxA, PFHxS, PFHpA, PFOA, PFOS, 6:2 FTS, PFOSA, PFNA, PFDA

Undersøgelsen viste, at to affaldshåndteringsvirksomheder var kilderne til ca. 40 % af PFOS-udledningen til et af BIOFOS’ rensesanlæg. Affaldsbehandlingsvirksomheder er generelt de største kilder til PFAS og en række andre miljøskadelige stoffer i de tre renseanlæg i Københavnsområdet.

Resultater

Undersøgelsen, der blev iværksat af BIOFOS og de 15 oplandskommuner, har givet disse kommuner et værktøj til identifikation af de største kilder til PFAS-forurening i deres kommune. De har nu også et dataunderbygget grundlag for dialog med affaldshåndteringsvirksomhederne.

Da PFAS er et såkaldt "evighedskemikalie" og almindeligt anvendt i forbrugerprodukter, vil affaldsbehandlingsanlæg sandsynligvis fortsat være store kilder til PFAS-spredning i fremtiden, uanset om der indføres et forbud mod fremtidig brug af kemikaliet. Jo før kilderne til PFAS identificeres, jo hurtigere kan der træffes foranstaltninger til at begrænse spredningen af disse miljøskadelige stoffer. Mindst en af de pågældende affaldsdeponeringspladser overvejer i øjeblikket at teste PFAS-rensningsmetoder.

• Idenitifikation af de største kilder til PFAS-udledning til renseanlæg
• Grundlag for dialog med affaldshåndteringsvirksomhederne om at reducere udledning af PFAS og andre miljøskadelige stoffer
• Forbedret grundlag for stærkere beskyttelse af vandmiljøer på længere sigt