
Beskyt og genopret marin biodiversitet
Biodiversitet er vores planets hjerteslag. Bevarelse af biodiversitet er afgørende for sunde økosystemer, fødevaresikkerhed og klimaregulering, som alle understøtter menneskers og miljøets sundhed. Utallige fiskearter og marine organismer afhænger af stenrev, koralrev, mangrover og ålegræs som essentielle levesteder. Både den marine biodiversitet og havmiljøet er imidlertid truet af menneskelige aktiviteter og pres fra udvikling af infrastruktur, forurening, invasive arter og klimaforandring. En effektiv håndtering af disse kritiske udfordringer kræver, at man ser på økosystemet som helhed og den indbyrdes afhængighed mellem arter.
Udfordringen
At skabe balance mellem naturbeskyttelse og økonomisk udvikling er en vedvarende udfordring, især da infrastrukturprojekter – såsom opførelse af havvindmølleparker, jernbaner og broer og udvidelse af havne – potentielt kan forstyrre skrøbelige økosystemer. Havlivet risikerer at blive påvirket, og budgetter og tidsfrister kan skride, hvis der træffes forkerte beslutninger på grund af utilstrækkelige eller unøjagtige data. Dette kan delvis tilskrives traditionelle metoder til overvågning af biodiversitet, som ofte er manuelle, dyre og sporadiske, hvilket resulterer i betydelige datamangler. Desuden gør manglen på standardiserede biodiversitetsmålinger og økosystemernes kompleksitet det vanskeligt at kvantificere virkningerne af industrielle og menneskelige aktiviteter. Dette giver udfordringer med at identificere optimale beskyttelsesforanstaltninger og overholde gældende lovgivning.
Hvorfor det betyder noget
Marin biodiversitet er afgørende for økosystemfunktionalitet og understøtter industrier og folks levebrød i hele verden. Derfor er det vigtigt at overvåge, vurdere og afbøde tab af biodiversitet uanset omfanget af projektet. Kvantificering af biodiversitet med standardiserede målinger er afgørende for at kunne håndtere biodiversitetsproblemer og overholde stadigt strengere lovgivning. Og kun ved at måle biodiversiteten i sammenhæng med hele økosystemet kan man virkelig forstå status og gennemføre meningsfulde bevaringsstrategier, der giver en naturpositiv effekt.
Hvordan vi kan hjælpe
DHI har udviklet omfattende og videnskabeligt baserede metoder, som beskytter biodiversiteten og fremmer bæredygtig forvaltning af økosystemer på globalt plan. Vi støtter biodiversitetsinitiativer med integrerede løsninger til overvågning, analyse, rapportering, styrkelse og genopretning af den marine biodiversitet. Vi arbejder med forskellige industrier, herunder søfart, havne og offshorevind, og yder struktureret vejledning, der er med til at løse udfordringer med biodiversitet og samtidig sikre overholdelse af lovgivningen. Vi vejleder vores kunder om gradvist at fremme deres indsats inden for biodiversitetsforvaltning og vælge de initiativer, der muliggør en reel og positiv indvirkning, uanset hvor de befinder sig på deres biodiversitetsrejse.
Integrerede løsninger
Vi hjælper myndigheder, organisationer og virksomheder med at bevare biodiversiteten gennem innovative monitoreringstrategier, der omfatter standardiserede og databaserede parametre Vores forskere og modelleringseksperter integrerer tværfaglige løsninger, der forbinder satellitdata med monitorering i felten for at opnå omkostningseffektiv evaluering af biodiversiteten i bredere målestok. Denne tilgang giver et komplet billede af selv de mest komplekse biodiversitetsdynamikker og understøtter en forbedret økosystemforvaltning og bevaringsindsats.

Monitorering, analyse, rapportering, afbødning og genopretning af den marine biodiversitet

Kortlægning af projektaktiviteters potentielle indvirkning på biodiversiteten

Dataportaler til centralisering og håndtering af miljødata

Påvisning af arters tilstedeværelse ved brug af eDNA

Avancerede konnektivitetsanalyser til beregninger af hotspots for biodiversitet


