Gratis teknologitest for danske SMV’er

11 December 2025

Adgang til testfaciliteter kan være afgørende for, at en virksomhed kan dokumentere, demonstrere eller certificere sin teknologi, så den kan skaleres og bringes på markedet. For små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan det imidlertid være en udfordring både at kortlægge de præcise testbehov, finde den rette facilitet og skaffe finansiering til omkostningerne. Det kan betyde, at lovende teknologier aldrig kommer videre i udviklingen.


For at hjælpe SMV’er med at overvinde denne barriere lancerer DHI en åben opfordring til gratis testforløb for danske SMV’er ved vores unikke testfaciliteter. DHI vil udvælge to testcases, som gennemføres i løbet af 2026.  


Hvad kan testes

DHI’s bølgebassin i Hørsholm er unikt inden for hydrauliske tests og bygger på over 60 års erfaring med fysiske modeltests og numeriske værktøjer til infrastrukturudvikling i offshore-vindenergisektoren. Flere større infrastrukturprojekter blev færdigudviklet på baggrund af testresultaterne herfra.

 

DHI’s faciliteter omfatter vores verdensførende testfacilitet for maritim teknologi samt fysiske skalamodeltests med bølger og strøm. DHI tilbyder test af blandt andet:

 

  • Kystbeskyttelse og landindvindingsløsninger for myndigheder og entreprenører
  • Designkoncepter for havvind for udviklere og entreprenører
  • Design af havne og marin infrastruktur for udviklere
  • Offshore miljøteknologier for udviklere og leverandører
  • Maritime teknologier til forebyggelse af miljømæssige risici, fx invasive arter
  • Marine og offshore koncepter i forskningssamarbejder
  • Vandbehandlingsteknologier med betydning for vandkvalitet

 

DHI's testfaciliteter

På DHI’s hovedkontor i Hørsholm omfatter testfaciliteterne:

 

 

I Hundested omfatter faciliteterne bl.a.:

 

 

Her udføres biologiske evalueringer af maritime teknologier og andet teknisk udstyr. På grund af testfacilitetens unikke lokation er der adgang til naturligt fersk- og saltvand.

 

Evalueringskriterier

DHI’s ekspertpanel vil vurdere ansøgningerne ud fra:

 

  • Teknologiens innovationspotentiale, herunder nuværende Technology Readiness Level (TRL) og potentiale for TRL-forbedring gennem test
  • Kommercialiseringsvejen for løsningen og forventet markedspenetration
  • Betydning for dansk industri, herunder potentiale for at styrke nationale kompetencer inden for maritime, kyst-, offshore- eller vandteknologiske sektorer, bidrage til eksport og jobskabelse samt støtte Danmarks position som knudepunkt for miljø- og marin innovation

 

Sådan ansøger I

Send en e-mail til Asbjørn Madsen med en beskrivelse af jeres teknologi.

 

Deadline: 1. marts 2026


Vinderne offentliggøres efter sommeren 2026, og testforløbene forventes at finde sted i tredje kvartal af 2026.


Bemærk, at selvom nogle testscenarier kan være fortrolige, vil de samlede resultater og potentielle markedsanvendelser blive formidlet via DHI og GTS’ kommunikationskanaler.

 

Vi ser frem til at modtage jeres ansøgninger og samarbejde om at teste nye teknologier i 2026.