Nyt om Miljø og Sundhed

Februar 2017



Click here to read this issue in English Read this issue in English



Kemikalier og biocider

Korea strammer K-REACH lovgivningen

Markante stramninger er på vej i den koreanske kemikalielovgivning, erfarer vi fra vores koreanske samarbejdspartnere i det koreanske institut for videnskab og teknologi (KIST). Lovgivningen er kendt som K-REACH, da den på mange punkter ligner den europæiske REACH-lovgivning. Dog har kravene til registrering af kemiske stoffer i K-REACH været mere lempelige end i REACH, men det ser nu ud til at ændre sig.

Alle stoffer skal registreres
Ganske uventet har de koreanske myndigheder omkring årsskiftet sendt en række omfattende ændringer til K-REACH i høring. Det mest markante ændringsforslag er, at alle stoffer over 1 ton per år fremover skal registreres af importøren eller producenten. Tidligere har der kun været krav om, at udvalgte stoffer over 1 ton skulle registreres, men dette skal nu ændres til et krav om registrering af alle stoffer over 1 ton. I lighed med EU-REACH forventes tonnageregistreringerne at blive indfaset over en årrække:

  • Stoffer over 1.000 tons/år: 2021
  • Stoffer over 100 tons/år: 2024
  • Stoffer over 10 tons/år: 2027

Andre vigtige ændringer omfatter:

  • Præregistrering af alle eksisterende stoffer på det koreanske marked, med start allerede i 2018.
  • Øget krav om information i forsyningskæden om sikker anvendelse af både stoffer og blandinger. Bliver dette en realitet, vil K-REACH stille mere præcise krav end EU’s lovgivning. Her er erfaringen, at slutbrugere ikke modtager eksponeringsscenarier, der kommunikerer sikre brugsbetingelser for kemiske produkter.
  • Mere information til forbrugerne om særligt farlige stoffer i produkter.

Baggrunden for høringsforslaget er en række alvorlige ulykker i forbindelse med brugen af kemikalier, som har fået de koreanske myndigheder til at fremlægge forslaget om yderligere stramninger af lovgivningen.

Hvis ændringer bliver vedtaget nu, kan de træde i kraft allerede om et år.

Hvis du vil vide mere om K-REACH, kontakt

Jens Tørsløv
jet@dhigroup.com
Tel 4516 9022


Bisphenol A på REACH-kandidatlisten

Bisphenol A er det ene af fire nye stoffer, som er blevet optaget på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC’er). Det betyder, at bisphenol A (BPA) er et skridt nærmere på at blive optaget på godkendelseslisten til REACH. Når det sker, skal brugere søge myndighederne om godkendelse for fortsat at kunne bruge stoffet.

Allerede ved inkluderingen på kandidatlisten skal virksomheder dog opfylde en række krav, herunder at undersøge om fx importerede artikler indeholder stoffer på kandidatlisten. Hvis man er leverandør af artikler, der indeholder BPA i koncentrationer over 0,1 %, er man forpligtet til at kommunikere dette i leverandørkæden til kunder og forbrugere. Producerer eller importer man artikler, der indeholder BPA, har man seks måneders frist fra den 12. januar 2017 (som er datoen for inklusion på kandidatlisten) til at give besked herom til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

For flere oplysninger, kontakt

Brian S. Nielsen
bsn@dhigroup.com
Tel 4516 9140


Nye biocidkonsortier – skal I være med?

DHI er i øjeblikket ved at etablere biocidkonsortier, hvor vi vil være facilitator for håndtering af fortrolige oplysninger, konsortieledelse, kontakt med myndigheder m.m. Det gør vi på baggrund af den erfaring, vi har dels med godkendelse af biocidprodukter og biocidproduktfamilier, dels fra etablering af tidligere konsortier.

Fordelene ved at deltage i et konsortium for fx en biocidproduktfamilie er bl.a., at man deler de høje omkostninger ved godkendelsen og samtidig kan vedligeholde individuelle produktgodkendelser uafhængigt af konsortiet.

De nye konsortier er målrettede producenter, distributører og formulatorer, specielt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) af biocidprodukter og biocidproduktfamilier.

Få flere oplysninger om de aktivstoffer, som vil være omfattet af de nye konsortier, her.

Du er også velkommen til at kontakte

Michael Fink
mif@dhigroup.com
Tel 4516 9156


Vejledning til miljørisikovurdering af biprodukter ved brug af desinfektionsmidler

ECHA har udgivet en vejledning specifikt til vurdering af biprodukter dannet ved brug af desinfektionsmidler (DBP).

I vejledningen får man en strategi for miljørisikovurdering af DBP’er. Denne skal foretages ifølge samme model, som anvendes ved vurdering af aktivstoffer. Vejledningen har fokus på produkttyperne PT2 (desinfektionsmidler og algedræbende midler), PT11 (konserveringsmidler til væske i køle- og behandlingssystemer) samt PT12 (midler mod slimdannelse), da de anses for at være mest relevante mht. miljøeksponering.

Andre produkttyper, hvor en vurdering kan være nødvendig, omfatter PT1 (hygiejne for mennesker), PT3 (veterinærhygiejne), PT4 (fødevarer og foderstoffer) og PT5 (drikkevand).

Se vejledningen her: Guidance on the Biocidal Products Regulation - Volume V, Guidance on Disinfection By-Products

Spørgsmål vedr. miljørisikovurdering kan rettes til

Dorte Rasmussen
dor@dhigroup.com
Tel 4516 9316


Medicinsk udstyr

Mystisk problem med medicinsk udstyr opklaret

Siden de første rapporteringer i 2010 har komplicerede tilfælde af smitteoverføring med ikke-tuberkuløse mykobakterier (NTM) i forbindelse med kredsløbsoperationer og operationer i brysthulen været lidt af et mysterium. Flere års tværfagligt detektivarbejde har nu fundet en forklaring på problemet, der skyldes de varme- og køleapparater, som bruges under operationerne.

Overførsel af Mycobacterium chimaera (en type af NTM) til patienter ved operationer i brysthulen viser sig at skyldes brugen af 3T varme- og køleapparater. Følgende er identificeret som hovedårsagerne til problemet:

  • NTM-bakterier overføres via luften (aerosolisation). Der er fx fundet mykobakterier i meget højere koncentrationer i vanddråber i luften fra luftbobler, der stiger op og brister i tankene, sammenlignet med koncentrationer af mykobakterier fundet i vand.
  • Forstyrrelser i de laminare strømninger.
  • Konstruktionen af varme- og køleapparaterne (ventilatorer og filtre).

Det betyder, at der skal foretages yderligere risikovurdering ved installation af varme- og køleapparater til klinisk brug. Der er stigende tegn på, at smitte med forskellige ikke-tuberkuløse mykobakterier og andre sygdomsfremkaldende bakterier skyldes luftbårne smittefarer, der stammer fra de vandholdige apparater, som anvendes ved operationer.

Få flere detaljer om smitte med ikke-tuberkuløse mykobakterier her:

For flere oplysninger om risikovurdering af medicinsk udstyr, kontakt

Ann Detmer
ad@dhigroup.com
Tel 4516 9103


Kosmetik

Vejledende sikkerhedsrapporter for kosmetik

Miljøstyrelsen har med assistance fra DHI og med bidrag fra flere europæiske myndigheder udarbejdet vejledende sikkerhedsrapporter for tre fiktive kosmetiske produkter.

Da produkterne er fiktive, findes de ikke på markedet, men er skabt til vejledende formål. Rapporterne skal derfor betragtes som inspiration til, hvordan en sådan opgave kan løses. De fiktive sikkerhedsrapporter viser desuden, hvor omfattende arbejdet med en sikkerhedsrapport er, og hvor meget viden der er nødvendig for at kunne risikovurdere et kosmetisk produkt.

Sikkerhedsrapporterne er udarbejdet for hhv. en shampoo, en håndcreme og en bodylotion til babyer.
Se sikkerhedsrapporterne her.

På DHI har vi samtidig udviklet et værktøj til at danne og opbevare data for toksikologiske profiler for kosmetiske ingredienser og sikkerhedsprofiler for færdige kosmetiske produkter.  Værktøjet kan anvendes i arbejdet med at udarbejde sikkerhedsrapporter og vil blive demonstreret i forbindelse med en temadag om sikkerhedsvurdering af kosmetik, som vi afholder i foråret.

Har du brug for hjælp til sikkerhedsvurdering af et kosmetisk produkt, så henvend dig til

Dorthe Nørgaard Andersen
dna@dhigroup.com
Tel 4516 9088

Vil du gerne inviteres til temadagen og demo af vores værktøj til sikkerhedsvurdering af kosmetik, så kontakt Vibeke Ewald Salmon, ves@dhigroup.com


Fødevarer

Fosforbaserede flammehæmmere - fra asken og i ilden?

Fødevarer er en kilde til indtag af fosforbaserede flammehæmmere. Det viser en belgisk/svensk undersøgelse af fosforbaserede flammehæmmere (PFR’er) i svenske fødevarer.

Mistænkt for at skade mennesker og miljø
På grund af indskrænkninger i brug og udfasningen af bromerede flammehæmmere (BFR’er) er interessen for at bruge PFR’er som alternativer stigende, grundet deres tekniske egenskaber. Selv om PFR’er har været brugt globalt i mange år, findes der kun begrænset viden om deres effekt på mennesker og miljø. Undersøgelser tyder dog på, at flere PFR’er kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og/eller give skadelige påvirkninger af miljøet.

I undersøgelsen Dietary intake of phosphorus flame retardants (PFRs) using Swedish food market basket estimations har det belgisk/svenske team analyseret otte PFR’er i fødevareprøver fra 12 forskellige fødevaregrupper. Der blev fundet målbare niveauer af PFR’er i flere af grupperne. Specielt morgenmadsprodukter, kager og bagværk samt slik og drikkevarer bidrog til indtagelsen af PFR’er. Fødevarerne kan være blevet forurenet med PFR’er fra fødevarer af animalsk oprindelse, via processer i fremstillingen eller via emballagen.

Selv om eksponering for PFR’er i fødevarer endnu er meget lavere end de toksikologiske grænseværdier, så er fødevarer kun en af kilderne til eksponering for disse stoffer. Andre vigtige eksponeringskilder er hudkontakt og indånding af støv.

Spørgsmål om substitution og fødevareeksponering besvares af

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel 4516 9097


Frigivelse af metaller til keramik

EU’s laboratorie for fødevarekontaktmaterialer (EURL-FCM) har testet frigivelse af metaller fra keramik til fødevarer og fødevaresimulanter. Formålet var at udvikle en testmetode, der er tilstrækkelig til at kunne påvise metalafgivelse ved fremtidige lavere grænseværdier.

I alt 73 forskellige slags keramik, inklusive håndmalet keramik, blev undersøgt. Keramikken blev testet med hhv. eddikesyre og citronsyre som simulanter og sammenlignet med test med tomatsovs. Migration af metaller viste sig at være højere i simulanterne end tomatsovsen. Det anbefales at teste mindst fire prøver, fordi der er stor variation mellem prøverne. Det anbefales desuden at teste hver prøve tre på hinanden følgende gange, da resultatet af tredje migrationstest ikke altid kan forudsiges ud fra resultatet af den første test.

Det blev desuden undersøgt, om der var forskel i metalfrigivelse mellem daglig brug og mindre hyppig brug af keramik. Her var det ikke muligt at påvise nogen væsentlig forskel.

Se hele rapporten fra EURL-FCM og Europa-Kommissionen her: Testing approaches for the release of metals from ceramic articles is available

Spørgsmål om frigivelse af metaller og stoffer kan rettes til:

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel 4516 9097


Denaturering af alkohol

Fra den 1. august 2017 kommer der nye EU-regler for alkohol, der kan sælges afgiftsfrit pga. fuldstændig denaturering. Pr. hektoliter absolut ethanol skal tilsættes følgende stoffer:

  • 1,0 liter isopropylalkohol
  • 1,0 liter methylethylketon 
  • 1,0 gram denatoniumbenzoat

Det er også muligt at tilsætte et farvestof til den denaturerede alkohol for at give den en karakteristisk farve, hvilket gør den umiddelbart identificerbar.

Se nærmere i forordning (EU) 2016/1867.

Kontakt:

Ann Detmer
ad@dhigroup.com
Tel 4516 9103


Kurser

Læs mere om vores kurser på tox.dhi.dk eller på The Academy by DHI


Kontakt

Tilmeld eller afmeld nyhedsbrev:
Send en mail til ves@dhigroup.com - skriv Tilmeld nyhedsbrev eller Afmeld nyhedsbrev i emne/subjectlinjen.


DHI | Agern Allé 5 | 2970 Hørsholm | Denmark
Tel: 4516 9200 | Fax: 4516 9292 | www.tox.dhi.dk



Copyright DHI. All rights reserved


This newsletter was sent to you by DHI in response to your registration.
All details are treated confidentially and will not be transferred to third party.