NYT OM MILJØ OG SUNDHED

September 2017



Click here to see this issue in English Read this issue in English

Kemikalier og biocider

Global registrering af kemikalier

Kravene til registrering af kemikalier vokser i hele verden. Producenter og leverandører af kemiske stoffer, der opererer på det internationale marked, kan med fordel lave et kernedatasæt og sørge for at sikre sig adgang til data. Her følger en række anvisninger på, hvad man kan gøre.


REACH påvirker andre markeder

Den europæiske REACH-lovgivning har sat en ny standard for registrering af kemikalier over hele verden. En lang række lande som fx Kina, Japan, Malaysia, Taiwan og Tyrkiet har sat lignende tiltag i gang for at styrke deres nationale kemikalielovgivninger. Sydkorea implementerede en ny kemikalieregulering i 2015, der populært kaldes K-REACH.

Denne udvikling sker på baggrund af et ønske blandt de pågældende landes politikere om at beskytte mennesker og miljø for påvirkninger fra skadelige kemiske stoffer. På samme tid er der også en voksende erkendelse af, at man mangler viden om de toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber ved stofferne, og at man ikke ved nok om deres brug.


Tag fat på udfordringen

Producenter og leverandører af kemiske stoffer skal være parat til overholde datakravene. Det kan man med fordel gøre ved at samle og indhente tilgængelig viden og data om de kemiske stoffer, man benytter. Eller sagt på en anden måde, så bør man sørge for at opbygge et kernesæt af data. Dette datasæt skal inkludere oplysninger om stofidentitet, fysisk/kemiske data samt tilgængelig viden om toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.


Begrænsninger ved Letter of Access

Har man adgang til data, som er opnået via et såkaldt Letter of Access (LoA) fra et konsortium, der er hjemmehørende i EU, kan disse data normalt kun anvendes inden for EU. Hvis man skal registrere stoffet uden for EU, skal man lave en ny aftale om adgang til data. Normalt giver et LoA ikke ret til at dele disse data med medregistranter. Sammenholdt med den ofte høje pris for et LoA betyder det, at det kan være en hindring for at genbruge data på tværs af nationale lovgivninger. Desuden er det langt billigere at foretage test på GLP-certificerede laboratorier i Asien, der overholder OECD’s krav til gensidig accept af data (OECD MAD - Mutual Acceptance of Data). For nogle virksomheder kan det derfor være fristende at udføre nye testforsøg for på den måde at få fuldt ejerskab til data.


Bekymring for dobbelte test

I EU er man bekymret over, at eksisterende test gentages. Ikke alene betyder det, at der skal bruges flere dyr til forsøg, men der kan også opnås modstridende testresultater. Når EU-registranter skal opdatere deres REACH-dossiers, skal de inkludere alle offentligt tilgængelige forsøg. Derfor kan det give ekstra arbejde, hvis der publiceres test med andre resultater.


Lande med næsten ens datakrav

I en række lande ligner kravene til data hinanden meget. Det gælder fx Europa, Kina og Sydkorea, hvor kravene til tonnagegruppen på mellem 10-100 ton pr. år er meget ens. Generelt set kan man anvende test, der følger OECD-standardmetoder udført på GLP-certificerede laboratorier. Myndighederne accepterer også ikke-test metoder som fx read-across og QSAR, når de understøttes af fyldestgørende begrundelser. I Sydkorea er det lovpligtigt at dele testdata på hvirveldyr, men ikke i Kina, selv om de kinesiske myndigheder opfordrer til at dele data. Den sydkoreanske lovgivning håndhæver kravet om datadeling, men det er dog muligt at fravige kravet af ’velbegrundede årsager’ som fx hensynet til fortrolighed. Det er også muligt for en sydkoreansk registrant helt at frasige sig at deltage i en fælles indsendelse af data ved at henvise til de omkostninger, der er forbundet hermed.


Lav et kernedatasæt

Med de øgede krav til registrering af kemiske stoffer globalt set er det vigtigt, at både producenter og leverandører udtænker en strategi for, hvordan de overholder de lovgivningsmæssige krav, så de ikke mister markeder. Vi anbefaler, at man laver et kernedatasæt for alle de stoffer, man har i sin produktportefølje. Man skal desuden få klarlagt, hvem der ejer data, hvordan man får adgang til data, og hvilke brugerrettigheder der er. Denne kortlægning skal sammenholdes med myndighedernes krav til data på de markeder, hvor man opererer, så man kan identificere eventuelle mangler i sine data.


Få mere at vide om global registrering af kemikalier hos:

Jens Tørsløv
jet@dhigroup.com
Tel +45 4516 9022


Syvende revidering af GHS

Den syvende revidering af GHS er nu tilgængelig online.
De væsentligste ændringer omfatter:

  • Koncentrationsgrænsen, der udløser krav om sikkerhedsdatablade for blandinger, der indeholder stoffer i fareklassen Aspirationsfare, er sat ned til 1% for de to kategorier, som fareklassen omfatter. Kriterierne for klassifikation er uændrede.
  • Kategorierne for brandfarlige gasser er revideret.
  • Forbedring af visse klassifikationskriterier for brandfarlige faste stoffer og desensibiliserede eksplosiver.
  • Tilføjelse af eksempler på etiketter, der kan foldes ud (fold-out labels).
  • Ordlyden på følgende sætninger er ændret: H230, H231, H232, P103 og P280.
  • Ny sikkerhedssætning P503 er tilføjet.
  • Kriterierne for følgende sikkerhedssætninger er ændret: P103, P202, P231 + P232, P301, P301 + P312, P302, P302 + P352, P332, P375 og P501.

Få flere oplysninger om GHS hos:

Ilaria de Rosa Carstensen
idc@dhigroup.com
Tel +45 4516 9369


Ny praksis for CLP-mærkning af yderemballage

I CLP-forordningen står, at hvis et kemikalie er pakket i flere emballager, så skal den yderste emballage altid CLP-mærkes, med mindre den allerede er mærket i henhold til reglerne for transport af farligt gods. ECHA har i juli 2017 udsendt en vejledning på området, Guidance on labelling and packaging, der kun er tilgængelig på engelsk. Heri er reglerne om mærkning af yderemballage fortolket i afsnit 5.4.2.


Transportemballage

Med den nye fortolkning indføres begrebet ”transportemballage”. Det betyder, at hvis en ydre emballages eneste formål er at beskytte kemikalierne under selve transporten, så er denne yderste transportemballage ikke omfattet af CLP-reglerne. Heller ikke selvom emballagen ikke er mærket efter reglerne om transport af farligt gods.

Det er ligeledes tilladt at have kemikalier stående i sin virksomhed i umærket transportemballage, hvis kemikalierne venter på videre transport. Når kemikalierne når deres slutdestination, skal transportemballagen fjernes, så CLP-mærkningen på emballagerne indeni bliver synlig.


Forskellige kemikalier i samme transportemballage

Formålet med den nye fortolkning er at undgå konflikt mellem CLP-reglerne og reglerne for transport af farligt gods. Fortolkningen vil også gøre det mere enkelt at pakke mange forskellige kemikalier med forskellige CLP-mærkninger i samme transportemballage.

Hvis et kemikalie sælges med flere emballager, og den yderste emballage ikke kun er en transportemballage, gælder det som udgangspunkt stadig, at alle emballage-lag skal mærkes efter CLP-reglerne.

Har du spørgsmål om CLP-mærkning, kontakt:

Helle M. Andersen
hma@dhigroup.com
Tel +45 4516 9023

Har du spørgsmål om transport af farligt gods, kontakt:

Ingelise Dige Semark
ids@dhigroup.com
Tel +45 4516 9221


Nyt kodenummer for titandioxid

Arbejdstilsynet har ændret tallet efter bindestregen for det administrativt fastsatte kodenummer for titandioxid (CAS 13463-67-7).

Ændringen omfatter titandioxid, som er til stede i ikke-støvende/ikke-pulverformige produkter. Her skal tallet efter bindestregen for titandioxid fremover være -1 uanset koncentrationen af titandioxid i produktet.


Får betydning for fx malinger

Det er en væsentlig ændring i forhold til tidligere praksis, hvor tallet efter bindestregen for titandioxid var -3 i koncentrationer mellem 60 % og 80 % og -6 for titandioxidkoncentrationer over 80 %. Ændringen forventes især at få betydning for malinger, hvor titandioxid er et ofte anvendt stof.

Hvis der er andre stoffer i et produkt, som bidrager med et højere tal efter bindestregen, er det som altid dette bidrag, der er gældende. Man kan få listen Admininistrativt fastsatte MAL-faktorer m.m. ved at henvende sig til Arbejdstilsynet.

Har du spørgsmål om kodenummerreglerne, kontakt:

Helle M. Andersen
hma@dhigroup.com
Tel +45 4516 9023


Forbedret ECHA-vejledning om stoffer i artikler

Består en artikel af flere komponenter betyder det, at kravet om at oplyse om indhold af SVCH-stoffer, der indgår med mere end 0,1 %, gælder for hver enkelt komponent i artiklen. Flere medlemslande, herunder Danmark, har allerede fortolket reglerne på denne måde. Tolkningen fremgår nu af vejledningen, så man sikrer en ensartet tolkning i EU.

ECHA’s opdaterede version 4 af Vejledning om krav til stoffer i artikler præciserer forpligtelserne under REACH for de virksomheder, der importerer og producerer artikler, og som er forpligtet til at kommunikerer oplysninger om indholdet af særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer) i artikler.


Artikler med flere artikelkomponenter

Version 4 uddyber endvidere kravene til artikler, der består af flere komponenter, der også er artikler. Artikler bestående af flere artikelkomponenter kaldes komplekse produkter.

Vejledningen fastslår at:

  1. Når man indberetter SVHC-stoffer i artikler til ECHA, skal procentdelen af SVHC-stoffer udregnes på basis af:
    • vægten af hele artiklen, hvis komponentartiklerne ”er fremstillet eller samlet af andre producenter”,
    • og i øvrige tilfælde af vægten af komponentartiklen, hvor stoffet er til stede
  2. Når man kommunikerer ned i forsyningskæden, skal procentdelen af SVHC-stoffer udregnes på basis af vægten af komponentartiklen, hvori stoffet indgår

Den nye vejledning indeholder en underkapitel om komplekse produkter med flere eksempler.

Version 4 er udførlig revideret og i overensstemmelse EU-Domstolens dom C-106/14. Foreløbig er den kun tilgængelig på engelsk.


Database over SVHC-stoffer

Hvis din virksomhed importerer eller producerer komplekse produkter, kan du få hjælp fra Kemi i Kredsløbs database over anvendelsen af SVHC-stoffer. I databasen kan man filtrere stoffer på basis af materialetyper og/eller branche. Dermed får man en indikation af, om et produkt er omfattet af kravene i REACH-forordningen om anmeldelse og kommunikation af oplysninger om indholdet af SVHC-stoffer.

Hvis du vil vide mere om stoffer i artikler, kontakt:

Ilaria de Rosa Carstensen
idc@dhigroup.com
Tel +45 4516 9369


Stadig muligt for SMV’er at få del i biocidmidler

Det er igen muligt at søge om tilskud fra den pulje på 1,5 mio. kroner, som Miljøstyrelsen har afsat til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der ønsker hjælp til at få godkendt mindre belastende biocidprodukter eller aktivstoffer.

Midlerne gives som hjælp til at få vejledning til at opnå EU-godkendelse. Meningen er at hjælpe SMV’er, der ofte har de innovative ideer til nye produkter, men ikke kender de komplicerede regler for at opnå godkendelse i EU. Virksomhederne kan søge om tilskud og få dækket mellem 80 og 100 % af udgifterne til konsulent og laboratorie til at få godkendt et mindre belastende biocidprodukt eller aktivstof.


Deadline 20. oktober

Vi har tidligere hjulpet virksomheder, der fik tilskud, da ordningen blev introduceret i 2016. Ordningen var så stor en succes, at Miljøstyrelsen har valgt at lade den forsætte til udgangen af 2017.

Senest den 20. oktober skal virksomhederne have indsendt deres ansøgning, hvis de ønsker at få andel i tilskudsmidlerne.

Vi hjælper gerne med at kvalificere og udfærdige ansøgningen. Hvis du vil vide mere, så kontakt:

Michael Fink
mif@dhigroup.com
Tel +45 4516 9369


Arrangementer i Kemi i Kredsløb

DHI deltager i partnerskabet Kemi i Kredsløb (KiK), der i efteråret afholder følgende arrangementer:


Nye værktøjer til produktudvikling

Temadagen henvender sig til dig, som arbejder med produktudvikling og/eller har interesse i polymerer, substitution af uønskede kemikalier og kemisk/fysisk karakterisering. Konkrete cases vil tage udgangspunkt i maling- og lakindustrien og relaterede områder.
Tirsdag den 3. oktober i Aarhus


Circular economy – what’s your approach?

The main focus of this seminar will be on connecting the dots between political guidelines and the introduction of circular economy in your company. At the seminar, we will introduce you to real-life examples from the industry and you will get hands-on experience in applying aspects from circular economy into your company.
Todages seminar i København den 23. og 24. oktober i samarbejde med Dansk Industri

Hvis du vil vide mere om KiK, kontakt venligst:

Henriette Christiansen
hc@dhigroup.com
Tel +45 4516 9422


Fødevarer og drikkevand

Aluminium overføres fra emballage til fødevarer

Fødevarer, der tilberedes i aluminiumsbakker uden belægning, kan indeholde store mængder aluminium. Det konkluderer det tyske sundhedsrisikovurderingsinstitut, BfR, efter at de har undersøgt aluminiumsbakker.


Aluminiums indvirkning på sundhed

Aluminium forekommer naturligt i drikkevand og fødevarer som fx frugt og grøntsager. Aluminium kan ophobes i kroppen og kan potentielt skade nervesystemet, fertilitet og det tidlige udviklingsstadie hos fostre, men hos raske personer udskilles stoffet via nyrerne. Den ugentlige indtagelse af aluminium bør derfor ikke være højere, end at kroppen kan nå at udskille det igen.


Foliebakker frigiver aluminium

BfR’s undersøgelse viste imidlertid at alle de undersøgte prøver frigav aluminium til fødevaren i mængder, der oversteg Det Europæiske Råds grænseværdier betydeligt. Grænseværdien er 5 mg aluminium pr. kg fødevare.

Bakker af aluminium bliver hyppigt brugt i daginstitutioner, skoler, kantiner og inden for cateringbranchen. Aluminium overføres især til syrlige fødevarer som fx juice, æblemos og tomater. Frigivelsen sker i højere grad, når fødevaren bliver genopvarmet i foliebakken. BfR anbefaler derfor at reducere indtagelsen af mad fra foliebakker. Det gælder især ældre og børn, der dagligt spiser mad, som er blevet holdt varm i foliebakker, fx i institutioner eller via madudbringning.

Læs mere i BfR’s meddelelse om Uncoated aluminium menu trays: First research results show high release of aluminium ions.

Få mere at vide om stoffer i fødevarekontaktmaterialer hos:

Lise M. Møller
lmm@dhigroup.com
Tel +45 4516 9133


EU overvejer ny regulering af trykte fødevarekontaktmaterialer

Europa-Kommissionen overvejer at udpege nye instanser (designated bodies), der vil få ansvar for, at EU-regulering vedrørende trykte fødevarekontaktmaterialer bliver overholdt.

Traditionelt vil regulering af området indebære, at der skal udarbejdes en positivliste over tilladte stoffer, fastsættes migrationsniveauer m.m. Dette vil dog være en meget langvarig proces i forhold til det store antal stoffer, der benyttes i forbindelse med trykte fødevarekontaktmaterialer.


Ansvar overdrages til andre instanser

En anden mulighed er at overdrage ansvaret for at overholde lovgivningen til instanser som fx laboratorier og konsulenter. Disse instanser skal være uafhængige i forhold til producenter af fødevarekontaktmaterialer. På basis af standarder og vejledninger fra Kommissionen skal instanserne udføre toksikologiske tests, foretage risikovurderinger og komme med forslag til regulering af trykte fødevarekontaktmaterialer. Alle oplysninger i stofdossiers vil blive tilgængelige for myndighederne, mens producenter af fødevarekontaktmaterialer kun vil få begrænset adgang til oplysninger.

Det igangværende arbejde med de nye tiltag forventes at være på plads i midten af 2018.

For flere oplysninger om regulering af fødevarekontaktmaterialer, kontakt venligst:

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel +45 4516 9097


Nye tiltag skal nedbringe akrylamid

I foråret 2018 træder en ny forordning i kraft, der skal mindske mængden af akrylamid i fødevarer. Dette skal ske ved, at virksomhederne via deres fremstillingsprocesser nedbringer indholdet af akrylamid.

Som noget nyt vil den kommende forordning indeholde grænseværdier. Disse grænseværdier angiver, hvornår mængden af akrylamid i en fødevare er så høj, at producenten skal gøre noget for at nedbringe mængden.


Grænseværdier

Selv om en virksomhed kan godtgøre, at indholdet af akrylamid i en fødevare ligger under grænseværdien, skal der fortsat laves prøvetagninger og analyser. Tanken er, at virksomhederne skal arbejde med at nedbringe indholdet af akrylamid endnu mere, og at grænseværdierne som følge heraf vil blive sænket yderligere.

Se udkastet til Commission Regulation on the application of control & mitigation measures to reduce the presence of acrylamide in food

Akrylamid anses for kræftfremkaldende, og stoffet opstår, når madvarer fremstilles eller opvarmes ved meget høje temperaturer. De højeste niveauer af akrylamid forekommer i fødevarer som fx kiks, chips og kaffebønner.

Få mere at vide om indholdsstoffer i fødevarer hos:

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel +45 4516 9097


Danmark skærper krav til drikkevandsrør

Den danske mærkningsordning DK-VAND har sat sig et ambitiøst mål om, at Danmark skal producere og levere de mest sikre plastrør til brug i vandforsyningen. Det skal gavne både forbrugere og dansk eksport.

DK-VAND mærkningen omfatter drikkevandsrør af plast, der leder vandet fra vandværket til private husstande. Ønsket er at udvide ordningen til også at omfatte fittings, ventiler, målere, pumper m.m., så alle komponenter i vandforsyningen skal certificeres. Formålet er dels at sikre kvaliteten af det drikkevand, der leveres til forbrugerne, dels at opnå eksportfordele for danske producenter. Der er øget fokus på drikkevandskvaliteten i Europa, og DK-VAND ordningen skal være med til at bringe danske vandrør i førerposition.


Andre krav til vandhaner og armaturer

Når vandværksvandet når frem til de private husstande, er det imidlertid mærkningsreglerne for byggevarer, der bl.a. omfatter vandhaner og armaturer, som gælder. Byggevarer til kontakt med drikkevand er omfattet af GDV-ordningen. Den blev i 2016 ændret, så også varer med fx en tysk godkendelse kan anvendes uden yderligere godkendelse. Det betyder, at der kan findes varer på markedet, der ikke er vurderet for migration af sundhedsskadelige stoffer. Før 2016 blev produkter til det danske marked testet for migrationen, men de kan nu lovligt markedsføres uden krav om test.

Parterne bag DK-VAND håber, at de nye mærkningskrav til drikkevandsrør kan være med til at inspirere til lignende krav for de byggevarer, der bruges i danske husstandes vandinstallationer.


Om DK-VAND

Bag DK-VAND står en gruppe bestående af Plastindustrien, DANVA, vandselskaber og Danske Vandværker. DHI vurderer og rådgiver om eventuelle sundhedsskadelige effekter ved de stoffer, der anvendes i produktionen af drikkevandsrør, og derpå udføres test for eventuel afgivelse af de skadelige stoffer. Teknologisk Institut kontrollerer, at al dokumentation er på plads og sikrer, at alle vandrør mærket med DK-VAND lever op til de skrappeste krav.

Hvis du vil vide mere om DK-VAND og drikkevandsrør, kontakt:

Helle Westphal
hw@dhigroup.com
Tel +45 4516 9012


Temamøde om styring af allergener

Netværk omkring fødevareallergener (NOFA) holder deres næste netværksmøde den 4. oktober, hvor temaet er styring af allergener. Foruden indlæg om emnet vil der være en praktisk valideringstest vedr. dokumentation af fravær af et fødevareallergen.

Se program og læs mere om NOFA her.


Du kan få mere at vide om allergener og NOFA hos

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel +45 4516 9097


Medicinsk udstyr

Substitution af problematiske stoffer i medicinsk udstyr

Når den nye forordning om medicinsk udstyr (MDR) træder i kraft, skærpes kravene for indholdet af problematiske stoffer.

Kravene omfatter specifikt stoffer, der er klassificeret som CMR-stoffer i kategori 1 og 2, dvs. stoffer, der er carcinogene (kræftfremkaldende), mutagene (skadelige for arveanlæggene) og reproduktionstoksiske (skadelige for forplantningen), herunder phthalater, samt hormonforstyrrende stoffer. Ifølge den nye MDR-forordning skal der gives en begrundelse for brugen af disse stoffer, hvis de indgår i et produkt med mere end 1 %. I øjeblikket er fire phthalater på REACH’s autorisationsliste identificeret som CMR-stoffer (kat. 1 og 2), 174 stoffer er på REACH’s kandidatliste og 1171 stoffer er identificeret som CMR-stoffer i kategori 1A eller 1B.


Substitution tager tid

Substitution af problematiske stoffer lægger et stort pres på producenter af medicinsk udstyr. I august måned holdt vi en workshop om problematiske stoffer i medicinsk udstyr. Her blev der bl.a. udtrykt bekymring for, hvordan man skal håndtere de nye krav, så man opfylder både MDR-forordningen og forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVDR).

Der var desuden fokus på analyse af alternative stoffer, hvor der kræves ekspertviden for at kunne vurdere alternative muligheder, ligesom viden om de forskellige trin i substitutionsprocessen er vigtig.

På workshoppen præsenterede Ambu en case med en vellykket substitution af blødgøreren DEHP. Budskabet var, at substitution er muligt, men det er en stor opgave, som man ikke må undervurdere.


Værktøjer til substitution

DHI deltager i partnerskabet Kemi i Kredsløb (KiK), som hjælper danske virksomheder med at reducere brugen af problematiske stoffer i deres produkter. KiK har udviklet en række værktøjer og databaser om alternative stoffer eller produktionsprocesser til erstatning af særligt problematiske stoffer (SVHC’er). Desuden er det muligt at få støtte til substitutionsprojekter via KiK.

For yderligere oplysninger om substitution og lovgivning om medicinsk udstyr, kontakt:

Brian Svend Nielsen
bsn@dhigroup.com
Tel +45 4516 9140


Kosmetik

Kontrol af kosmetik til børn

Mange kosmetikprodukter til børn har mangelfuld eller forkert mærkning eller indeholder forbudte kemikalier. Det var konklusionen på en kontrol af børnekosmetik på det svenske marked, som er lavet af den svenske tilsynsmyndighed på området, Läkemedelsverket, i samarbejde med svenske kommuner.

Der var en eller flere fejl i halvdelen af de kontrollerede produkter (49 % ud af 1.665 produkter), som primært omfattede sminkeprodukter og tatoveringer, der sættes fast på huden med vand. Udover mangelfuld mærkning indeholdt nogle af produkterne forbudte kemikalier. Blandt andet fandt man det allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone/methylchloroisothiazolinone og det forbudte konserveringsmiddel isobutylparaben. I disse tilfælde blev produkterne trukket tilbage fra markedet.

Se alle resultater i rapporten Swedish report Barnkoll 2016 - Ett samverkansprojekt med kommunerna

Du kan få mere at vide om kosmetiske produkter hos:

Ann Detmer
ad@dhigroup.com
Tel +45 4516 9103


CMR-klassificering udløser forbud mod brug i kosmetik

Hvis man anvender et kosmetisk stof, hvor stoffets klassificering opdateres til at være CMR, indebærer det automatisk et forbud mod at bruge stoffet i kosmetiske produkter.

CMR er en forkortelse for carcinogen, mutagen og reproduktionsskadelig, og klassificeringen gives til stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret og/eller evnen til at få børn.


Automatisk forbud mod brug

Den direkte sammenhæng mellem en CMR-klassificering og et automatisk forbud mod at anvende stoffet i kosmetiske produkter fremgår af kosmetikforordningens art. 15, som har været gældende siden den 1. december 2010.

Forbuddet mod at anvende et stof i kosmetiske produkter etableres automatisk, når stoffet bliver klassificeret som CMR. Det vil sige, at forbuddet ikke skal skrives ind i kosmetikforordningen eller forordningens bilag, men gælder umiddelbart jf. art. 15. Hvis der er videnskabeligt grundlag for det, kan EU dog fastsætte en undtagelse for en fortsat begrænset anvendelse af stoffet.

Det er producenter, importører og forhandleres ansvar, at produkter med CMR-stoffer ikke er på markedet.

Få mere at vide om kosmetiklovgivning hos:

Lise M. Møller
lmm@dhigroup.com
Tel +45 4516 9133


Kurser

Cirkulær økonomi

Webinar: Circular economy – what’s your approach? – 23. og 24. oktober - København

Afholdes af Kemi i Kredsløb, hvor DHI er partner, i samarbejde med Dansk Industri


Industri og miljø

ABC-vurderinger af organiske stoffer i spildevand– 9. november - Storkøbenhavn


Fødevarer og lovgivning

Kosttilskud, Regler og sikkerhedsvurderinger - 1. november – Hørsholm


Du kan også se vores kurser her eller på vores engelske kursusportal The Academy by DHI.


Mød os

Medical Devices Conference 2017, Sverige
Cheftoksikolog Poul Bo Larsen deltager i konference 2nd Symbioteq Biocompatibility Medical Devices Conference 2017, der afholdes i Gøteborg, den 3. -4. oktober.

Nordic Chemicals Summit 2017, København
Seniorkonsulent Jens Tørsløv skal lede en af sessionerne ved Nordic Chemicals Summit, der løber af stablen den 10. og 11. oktober i København. Du har også mulighed for at få en snak med os på vores stand.

Regulatory Summit Asia 2017, Singapore
Jens Tørsløv og Business Development Manager Brian S. Nielsen deltager desuden på Regulatory Summit Asia 2017, der begynder den 20. november. Konferencen løber af stablen over fire dage og omfatter biocides, kemikalieregulering og fødevarekontaktmaterialer. Sammen med vores koreanske partnere fra Korea Institute of Science and Technology (KIST) har vi en stand.

Eurotox 2017, Slovakiet
Cheftoksikolog Poul Bo Larsen og seniortoksikolog Helle Buchardt Boyd deltog i Eurotox 2017 (the 53rd Congress of the European Societies of Toxicology), der blev afholdt i Bratislava, Slovakiet, den 10. - 13. september. DHI deltog med en poster om Cumulative Risk Assessment of Chemical Exposure of Children and Unborn Children to Endocrine Disruptors and Neurotoxic Substances.


Kontakt

Tilmeld eller afmeld nyhedsbrev:
Send en mail til ves@dhigroup.com - skriv Tilmeld nyhedsbrev eller Afmeld nyhedsbrev i emne/subjectlinjen.


DHI | Agern Allé 5 | 2970 Hørsholm | Denmark
Tel: +45 4516 9200 | Fax: +45 4516 9292 | www.tox.dhi.dk



Copyright DHI. All rights reserved


This newsletter was sent to you by DHI in response to your registration.
All details are treated confidentially and will not be transferred to third party.